Sommercamp på Søholt
- En ny tradition tager form!
Igen i år har den stået på SIF Q Sommercamp
Det er andet år i træk, vi inviterer områdets piger til 4 dages fed sommertræning, og det var en fornøjelse at byde velkommen til de mange topmotiverede piger - der var mange kendte ansigter i mellem, men der kommer stadig nye til og bliver en del af fællesskabet.
Over fire dage har har de godt 35 piger givet den gas med driblinger, vendinger, pasninger og afslutninger og ikke mindst taktisk relationelle elementer: fx hvordan man skaber og finder rum på banen.
Besøg fra OPTI Performance
I år havde vi besøg af Peter og Emma fra OPTI Performance, der tog pigerne med i Goal Station, hvor de prøvede kræfter med fit light og fik en masse berøringer i støvlerne, mens de blev tvunget til at orientere sig hurtigt efter de skiftende lys
Tak til
SIF Q Sommercamp 2025 er afholdt i samarbejde med Silkeborg Efterskole.
REMA 1000 Sydbyen stod for lækker frugt til pigerne alle 4 dage.
Vi glæder os til at se jer igen!
Vi nyder som altid at se, hvordan relationerne på tværs af klubberne udbygges og hvordan campen skaber nye fodboldvenskaber for pigerne.
Og så glæder vi os til d. 15. august, hvor vi igen tager imod en masse fodboldglade U10-U13 piger, når vi starter op med endnu en omgang fredagstræning på JYSK Talentcenter.
Se mere og tilmeld jer til efterårets talentcentertræning her: https://www.sifq.dk/tilmelding-til-aktuelle-aktiviteter/jysk-talentcenter
Oprykning til kvindeserien
Søndag sikrede vores 2. hold sig oprykning til kvindeserien!
Spar Nord Fonden støtter fællesskabet i SIF Q
Bevillingen skal være med til at styrke fællesskabet omkring vores kampe på bane 13
U14 og U15 i Hamborg
I weekenden var vores U14 og U15-årgange på fælles træningslejr i Hamborg.