top of page
Slide7.PNG

Flere kvindelige trænere på vej

Flere kvindelige trænere på vej

De hænger ikke på træerne, de kvindelige trænere. Så vi laver dem selv! De første UEFA C2-trænere af egen avl er klar.

Siden november har vi haft 25 piger på C1, og de første 11 piger har netop gennemført C2. Henover fire aftner har de brugt 20 timer på et dygtiggøre sig – både på teori og praksis.

I SIF Q er træneruddannelse et tilbud til pigerne. En forudsætning for at komme med er, at pigerne efterfølgende har lyst til at assistere de ansvarlige trænere på vores teknikskoler og camps. Man skal altså have lyst til være træner for at komme på trænerkursus.

Det er hovedsageligt U16- og U19-piger, der har været afsted. Og det er faktisk så stor en succes, at vi har besluttet at afsætte midler til i en eller anden form at sende et hold piger på C1-uddannelse hvert år og et hold på C2-uddannelse hvert andet år.

”Træneruddannelse til pigerne koster selvfølgelig nogle penge, men pigerne vokser af det. Vi kan se, at de tager mere ansvar for træningen, når de assisterer på vores teknikskole og vi giver dem også et større ansvar nu end tidligere. Pigerne kan selv planlægge øvelser inden for de temaer, vi arbejder med, og de tør gå i dialog med de yngre piger. De hjælper og korrigerer mere end tidligere”, fortæller Henrik Bull Skov, der er HOC i SIF Q.

Det er altså en gevinst både for pigerne og for klubben at sende pigerne på træneruddannelse, og forhåbentligt kan vi også bidrage til, at vi på den længere bane får flere dygtige kvindelige trænere i Danmark!
Stort tillykke pigerne med, at de nu kan kalde sig UEFA C2-trænere.

10. november 2023 kl. 11.00.00

bottom of page