Sommercamp 2025
Så er det tid til endnu en omgang af SIF Qs sommer-camp!
Bliv klar til sæsonstart med 4 dages superfed træning på vores sommercamp!
Campen er for alle piger fra 6 - 14 år, og vi tager højde for alder og niveau, så det bliver en god og udviklende oplevelse for alle deltagere.
Praktisk
Dato: Torsdag d. 31. juli - søndag d. 3. august - alle dage fra 9:00-14.00.
Sted: Søholt, Ansvej 104, 8600 Silkeborg. Vi mødes ved omklædningsbygningerne.
Indhold
Dagene er bygget op af tre træninger og frugt/frokost-pause:
- Træning 1: 9:00-10:30
- Frugtpause: 10:30-11:00
- Træning 2: 11:00-12:15
- Frokost: 12:15-13:00
- Træning 3: 13:00-14:00
På campen kommer vi rundt om temaerne: Driblinger/finter, pasninger, afslutninger og vendinger/førsteberøringer.
For os er det vigtigt, at de yngre piger møder rollemodeller, de kan spejle sig i. Derfor vil pigerne også bl.a. blive trænet af nogle af vores dygtige U16- og U19-piger, der er i gang med deres træneruddannelse.
Pris
Prisen for fire dages camp inkl. frugt og frokost alle fire dage + en SIF Q sommercamp t-shirt og drikkedunk er 985 kr.
Ved tilmelding indbetales 985 kr. på mobilepay nr. 152513. Skriv "Sommercamp + navn på deltager".
Keepertræning
Deltager du som keeper på vores sommercamp, er der mulighed for at få keepertræning på campen. Husk blot at markere i tilmeldingen, om du ønsker keepertræning.
Er du nysgerrig på, hvad det kræver at stå på mål?
Du kan sagtens tilmelde dig keepertræning selvom du ikke har erfaring med at stå på mål.
Tilmeld dig camp
Tilmeldingsfrist: Tirsdag d. 20. maj
Ved tilmelding indbetales 985 kr,- på mobilepay nr. 152513. Skriv "Sommercamp + navn på deltager".
Tilmeldingen er først endelig, når betaling er modtaget.
Ved tilmelding efter d. 20. maj, kan vi ikke garantere at t-shirten er klar til campen.
Har du spørgsmål
Hvis du vil høre mere om vores sommercamp, så kontakt vores camp-ansvarlige Casper Bach Jørgensen på mail talentcenter@sifq.dk eller telefon 29734648.